Her kan du sejle, surfe, kitesurfe og svømme: Vandsport hører til Glücksburg ligesom vand hører til havet og sandet til stranden. Vores skønne kyst er det perfekte udgangspunkt for forskellige aktiviteter på havet.
Når man har havet lige foran døren så skal det også bruges. Det er vi ikke de eneste, der synes. Mange sejlere synes at Flensborg Fjord er et af de skønneste steder at sejle i hele Tyskland. Det afvekslende, harmonisk bakkede landskab på begge sider af fjorden og Danmark beliggende lige om hjørnet, gør fjorden helt ideel til en sejludflugt. ”Det danske sydhav” med de nostalgiske små havne er et skønt syn, der også kan nydes fra havsiden.
For nybegyndere er de beskyttede omgivelser og de gode vejrbetingelser helt rigtige. Glücksburg har også en moderne yachthavn langs fjorden og den hanseatiske yachtskole, en er Tysklands største sejlsportsskoler.
Hvorfor ikke tage på en sejltur og opleve den uforglemmelige skandinaviske flair og den maleriske kyst.
Et besøg på halvøen Holnis er spændende for surferer og kitesurfere. Her finder I stranden Drei, kun 5 km væk fra vores lodges. Windsurfing og kitesurfing fungerer her rigtig godt. Den lange strand og den ringe vanddybde gør stedet rigtig interessant for både erfarne kitesurfere og surfere og for nybegyndere.
I øvrigt: Her ligger også en surfer- og kitesurfer-skole. Stedet er perfekt for nybegyndere, der gerne vil prøve kræfter med denne skønne sportsgren og for øvede surfere og kitesurfere, der gerne vil forbedre deres kunnen med nye tricks.
Hvis du hellere vil udforske fjorden på en anden måde, kan du gøre det på vandcykel. På Strand Drei kan du leje vandcykler og cykle op og ned langs fjorden. Et godt råd: Det er dejligt at tage en dukkert i fjorden ind imellem!
Stand Up Padding er meget trendy i øjeblikket! Også i Glücksburg kan I stille jer op på brættet: Kun et stenkast fra ”Glück in Sicht” ved Glücksburgs kurstrand kan du leje et bræt. Eller du kan tage til Strand Drei og leje et bræt der.
Anbefales: Tag ud om aftenen og nyd solnedgangen og det stille, glatte vand.
Meget populært i Glücksburg: Svømmeture i fjorden. Både ægte Glücksburg´ere og feriegæster bruger morgerne til at springe i det spejlglatte vand og svømme den ene bane efter hinanden.
Hvis du gerne vil professionalisere det hele lidt kan du tage en neoprendragt på og svømme nogle kilometer rundt i fjorden. Især ugerne op til den store Ostseeman-triatlon kan man opleve mange svømmetrænende her.
I øvrigt: Svømmeturen fører direkte forbi ”Glück in Sicht” (Lykke i sigte). Hvis du deltager i triatlonen kan du her regne med stor støtte fra dine fans. Trods det tidlige startskud kan du tage hele familien med til at heppe på dig!
Et oplevelse man aldrig glemmer: I Sonwik havn i Flensborg kan I booke en rundtur med en vandflyver. Helt fantastisk!
Både start og landing foregår på vandet – og flyveturen tager jer med ud over Okseøerne, Holnis og helt til fjordens udmunding i Østersøen. På tilbageturen flyver I over ”Glück in Sicht” (Lykke i sigte) og Schloss Glücksburg, yachthavnen og tilbage til Flensborg.